Trods massiv lukning af biblioteksfilialer er bibliotekerne det område, hvor færrest synes, der er for langt til en kulturinstitution.

Siden etableringen af kulturministeriet for 50 år siden har et af de udtalte formål været at demokratisere adgangen til kulturen. Et af de synlige redskaber for at opnå dette har været at sikre tilgængelighed ved at decentralisere kulturinstitutionerne. At der skal ikke være for langt til kulturtilbuddene, har været et gennemgående mantra i 50 år.

Derfor har afstande til kulturinstitutioner fyldt ganske meget på den kulturpolitiske dagsorden. Det var baggrunden for den statslige støtte til etableringen af nettet af egnsteatre i Danmark, for den statslige støtte til etablering af folkebiblioteker over hele landet, musikskoler, museer, landsdelsscener og landsdelssymfoniorkester.

Gennem alle kulturvaneundersøgelser har man kunnet se, hvor mange som ikke benyttede de forskellige kulturtilbud, og hvor disse ikke-brugere boede.

I kulturvaneundersøgelsen for 2012 har man for første gang spurgt, hvorfor ikke-brugerne ikke benytter de forskellige kulturtilbud.

Blandt svarmulighederne finder man:

• det interesserer mig ikke
• jeg har ikke tid
• der er for langt
• det er for dyrt
• det appellerer ikke til mig

Ud fra den kulturpolitiske demokratimålsætning er det især svaret "der er for langt", som er interessant. Og her er en vis variation mellem de forskellige kulturfelter:

Blandt de, som indenfor de enkelte områder har svaret, at de "sjældent eller aldrig" benytter tilbuddene, begrunder disse andele dette med at "der er for langt": 

• 18% til koncert eller musikarrangement
• 16% museer eller udstillinger
• 12% teater
• 12% biografen
• 7% biblioteker

Forskellene udtrykker dels hvilke faktiske afstande, der er til de pågældende kulturtilbud, dels i hvilken grad disse afstande virker hæmmende på de adspurgtes kulturforbrug.

• 46% af de, som ikke går til koncert, svarer, at det skyldes, at det er for dyrt (hvorimod kun 18% siger, at der er for langt).
• 32% af de, som ikke går i teatret, henviser til prisen (kun 12% siger, at der er for langt).
• 28% af de, som ikke går i biografen, henviser til prisen (kun 12% siger, at der er for langt).
• 16% af de, som ikke går på museum, begrunder dette med prisen - ligeledes 16% begrunder det med afstanden.

Der er kort til biblioteket

Den lave utilfredshed med afstanden til bibliotekerne skyldes i høj grad, at der er biblioteker over hele landet. Men den lave utilfredshed er dog påfaldende, idet det jo netop er på biblioteksområdet, man har skabt større afstande gennem de seneste tiårs nedlæggelse af halvdelen af folkebibliotekernes filialer. Ud fra dette forhold - og den mediefokus, der også har været på dette - kunne man forvente, at flere ville markere utilfredsheden med afstanden til biblioteket.

Flere kvinder end mænd (9% mod 5%) synes, der er for langt. Især de unge 15-19 årige og 20-29-årige (henholdsvis 13% og 9%) synes, der er for langt og de ældre over 70 år (13%). Blandt børnene (under 15 år) er det 14%, som begrunder fravalg af bibliotek med afstanden.

Især i Midtjylland synes man, der er for langt (9%), hvorimod kun 5% i hovedstaden synes, der er for langt. Resten af landet er tæt på landsgennemsnittet. Kommunestørrelse har overraskende lille indflydelse på afstandsproblemet: yderkommuner 6%, landkommuner 8%, mellemkommune 7% og bykommune 6%.

Blandt de, som ikke kommer på bibliotekerne, har især uddannelsesgrad stor betydning. Blandt de, som kun har grundskoleuddannelse, begrunder 9% manglende biblioteksbesøg med afstanden, blandt de, der har lang videregående uddannelse, kun 2%. Uddannelsesmønstret brydes en anelse af, at blandt de, som har kort videregående uddannelse, begrunder hele 14% med afstanden, hvorimod de, som har endnu kortere uddannelse (gymnasie, erhvervsfaglig), kun begrunder med henholdsvis 8% og 5%.

Hvorfor så?

Hvis det ikke er afstanden, der begrunder fravalget af biblioteksbesøget, så er det:

• det interesserer mig ikke 49%
• jeg har ikke tid 23%
• jeg foretrækker at benytte bibliotekernes tilbud på nettet 6%
• manglende kendskab til aktiviteterne 5%
• der er henvendt til andre end mig 5%
• mulighederne i mit lokalområde appellerer ikke til mig 4%
• jeg føler mig ikke velkommen 1%

Blandt årsagerne til fravalg af bibliotekerne er der således hele 78%, som nok nærmest er umulige at lokke til (de der ikke interesserer sig, ikke har tid eller hellere bruger nettet). 

Ud af de 22%, som måske gerne ville komme på biblioteket, er det altså 7%, som meddeler at afstanden er et problem, hvorimod 15% i realiteten er kritiske til det konkrete bibliotekstilbud eller som minimum savner tilstrækkelig information.

Som alle kulturinstitutioner, har bibliotekerne en ambition om at nå flere brugere. Ud af hele befolkningen er det 45% som sjældent eller aldrig kommer på biblioteket. De 15%, som kunne tænke sig et bedre eller andet bibliotekstilbud, repræsenterer således omkring 7% af befolkningen. 

Ud fra disse forudsætninger, kan man således hævde, at bibliotekernes maksimale potentiale er en forøgelse fra den nuværende brugerandel af befolkningen på 54% til 61%.

Hvis afstanden til bibliotekerne skal indgå i den bibliotekspolitiske agenda, er det nok især værd at bemærke, at den største andel ikke-brugere med begrundelsen "der er for langt" findes blandt børn under 15 år. Dette bør friste nogen til at genåbne diskussionerne om øget samspil mellem folke- og skolebiblioteker. Dette vil givetvis kunne øge biblioteksbenyttelsen.